Gasflaske eksploderede under brand

Der måtte tilkaldes forstærkning fra Holbæk, da der fredag aften udbrød brand i denne garage. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D. Pedersen.
Politi og brandvæsen blev fredag aften kort før klokken 19 sendt til en brand på Syvendeskovvej i Undløse.

Da brandvæsnet nåede frem til stedet, var et garageanløg overtændt. Da garagen var bygget sammen med huset, måtte indsatslederen tilkalde assistance fra Holbæk, som kom med et ekstra slukningstog.

Under slukningsarbejdet eksploderede en gasflaske.

Ingen mennesker kom noget til ved branden.

Bygningen blev så medtaget af branden, at det var nødvendigt at nedrive den med det samme, for at undgå ulykker.


Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

Skriv et svar