39-årig dræbt da han fældede træ

En 39-årig mand blev dræbt af et væltet træ. Politi, ambulance og brandvæsen blev sendt til ulykkestedet. Foto: Michael Johannessen.

Far fandt sin 39-årig søn livløs under et træ.

Onsdag aften modtog alarm 112 et opkald fra en far, som havde fundet sin 39-årige søn liggende livløs under et netop fældet træ.

Faren var gået i gang med at frigøre sin søn og imens kørte politi, brandvæsen og ambulance til stedet.

Ambulancefolkene kunne konstatere, at den tilskadekomne havde pådraget sig svære kvæstelser i bryst-området.

Ved ankomsten til skadestuen i Holbæk kunne en læge konstatere, at den tilskadekomne var afgået ved døden.

Fik træet ned over sig
Den 39-årige havde hele eftermiddagen fældet træer i et privat skovområdet i Knabstrup.

På et ukendt tidspunkt var den omkomne i gang med at fælde et højt løvtræ med stamme-diameter på ca. 60 cm. En kile var skåret ud på den ene side af træet, og træet sås halvt skåret igennem fra den modsatte side. Af ukendt årsag flækkede træet lodret i stammen og væltede, at således at den 39-årige blev klemt af træstammens bund.

Da den 39-åriges far trods deres indbyrdes aftale ikke havde fået en opringning fra sønnen sent på eftermiddagen, var faderen kørt til skov-området og havde fundet sin søn under det væltede træ.

Politiet skal nu i samarbejde med Arbejdstilsynet undersøge ulykkesstedet nærmere i et forsøg på at finde en forklaring på ulykken.

Den 39-åriges øvrige familie er underrettet om ulykken og dødsfaldet.

Skriv et svar