Tre unge mænd stjal tøj

Mandag eftermiddag stjal tre unge mænd tøj fra stativerne ved en tøjbutik på Ahlgade.

En ekspedient fra butikken fulgte efter de tre tyve og ringede samtidig til politiet. Med hjælp fra ekspedienten fik politiet kort efter kontakt til de tre tyve på Vølundsvej.

En af tyvene smed det stjålne tøj fra sig og forsvandt i området ved Hasselvænget.

Politiet anholdt de to andre mænd. Det drejer sig om en 18-årig mand fra Holbæk og en 17-årig ung mand fra Mørkøv.

Det stjålne tøj blev optalt til otte skjorter og fem træningstrøjer til en samlet værdi af mindst 5000 kr. og det viste sig, at tøjet var stjålet fra to tøjbutikker i Ahlgade.

Da politiet var færdig med at afhøre de to anholdte blev de løsladt. Politiet skal nu have indkaldt den tredje mistænkte til afhøring.

Skriv et svar