Politiets biler og motorcykler skifter udseende

Sådan kommer politiets patruljevogne fremver til at se ud. Foto: Politi.dk.

Fremover bliver det nemmere at få øje på politiets biler og motorcykler.

Det nye udseende, der er inspireret af norsk, svensk og britisk politi, får gule og blå stafferinger med refleksvirkning.

– Der har de senere år været et udbredt ønske i dansk politi om en tydeligere og mere sikker markering af politiets patruljerende køretøjer og motorcykler. Udover at gøre politiet mere synligt i gadebilledet, vil det øge sikkerheden og trygheden både for borgerne og for politiet selv, at bilerne er nemmere at se under f.eks. udrykningskørsel, eller når de holder på et ulykkessted, siger Michael Engell Olsen, Politiinspektør og chef i Center for Flåde -og Materielstyring i Rigspolitiet.

Den nye staffering gælder for nye patruljebiler og motorcykler, der leveres efter 1. januari år samt for eksisterende motorcykler op til to år gamle. Det kommer derfor til at tage noget tid, før hele den patruljerende vognpark har fået nyt udseende.

Også politiets motorcykler får nyt udseende. Foto: Politi.dk

Skriv et svar