Skorstensbrand hos trælast

Torsdag aften udbrød der brand i en skorsten på Køllevej i Kølle mellem Mørkøv og Jyderup. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D. Pedersen.

Brandvæsnet rykkede torsdag aften ved 20-tiden ud til en skorstensbrand hos Kølle Trælast på Køllevej i Kølle mellem Mørkøv og Jyderup.

Den først opgivne adresse viste sig at være forkert, så brandvæsnet måtte køre hele Køllevej igennem, for at finde branden.

Da brandfolkene kom frem til det rigtige sted, havde ilden fået så godt fat i skorsten, at den på et tidspunkt brød igennem en renselem.

Dele af skorstenen faldt sammen, så det endte med, at brandfolkene måtte drukne ilden oppefra.


Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her

Skriv et svar