28. marts 2024

Søndag den 6. januar holder Holbæk Musikalske Aftener den traditionelle nytårskoncert.

Der er omkring 150 medvirkende, og sammen med en fuld sal er der garanti for en festlig og munter eftermiddag.

Det bliver Holbæk Garden, der indleder koncerten, hvor Gardens Tamburkorps og Orkester skiftes til at underholde med latinamerikanske rytmer, engelsk renæssance-musik og moderne underholdningstoner.

Herefter er det Holbæk Sangkor der indleder med Morgensang fra ‘Elverskud’ for derefter at gå over til musik fra tegnefilmen ‘Løvernes Konge’.

Operasangerinden Signe Asmussen fra Den Kgl. Opera akkompagneres af pianisten Christen Stubbe Teglbjærg. Deres program omfatter danske romancer, spanske serenader samt populære arier fra opera og operette.

Herefter vil Dansk Vejrtjeneste levere et indspark i klima- og ligestillings-debatten, hvorefter Holbæk Byorkester overtager scenen. Og det bliver med ægte nytårstoner af Johann Strauss. Der bliver både lejlighed til at høre ‘Radetzky-march’, ‘An der schönen , blauen Donau’, samt ‘Unter Donner und Blitz’. Og Byorkestret afslutter med Signe Asmussen som solist, deres afdeling med endnu et Strauss’ nummer, nemlig ‘Im Krapfenwald’l’.

Traditionen tro er der Champagnegalop, spillet af Holbæk Gardens Orkester og Byorkestret i fællesskab, ledsaget af perlende dråber, der passer til, og koncerten afsluttes som sædvanlig med ‘Tak for alt i det gamle år’.

Info:
Nytårskoncert
Dato: Søndag d. 6. januar 2013, kl. 15.00
Sted: Realskolens Teatersal, Absalonsvej 25, Holbæk
Balkonbilletter á 100 kr. sælges hos Storkfelt Bog og Idé fra d. 29.12.12 kl. 09.30. Evt. ledige billetter kan købes ved indgangen fra kl. 14.30.