29. marts 2024

Der er julemarked i Andelslandsbyen Nyvang i denne weekend Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Søndag er sidste mulighed for at besøge Andelslandsbyen Nyvangs julemarked. Men der flere andre julemarkeder i kommunen søndag. Foto: Jesper von Staffeldt.

Julen er over os, hvad enten vi vil eller ej. Hvis vi her på Holbaekonline.dk skulle skrive om alle julearrangementer I Holbæk kommune i hele december måned, ville det blive en alenlang liste. Vi nøjes derfor med et lille udpluk af julebegivenheder på den første søndag i advent.

1. søndag i advent er der julemarkeder flere steder i kommunen. Mellem klokken 10 – 16 er der julemarked i Knabstruphallen og i Andelslandsbyen Nyvang, i Skamstrup Mølle mellem 11 – 16, og fra 12 – 16 er der julemarked på Tølløse Privat- og Efterskole.

Er man til julegospelmusik skal man tage til Holbæk Frikirke på Vandtårnsvej, hvor man kl. 16 kan høre Gospelkoret Uprising synge bl.a. Glade jul og Marys Boychild.

Klokken 14 åbner skøjtebanen “Isrosen” på Markedspladsen i Holbæk. Læs mere om arrangementet her.

Tilhører man gruppen børn og barnlige sjæle, er der selvfølgelig også det fantastisk flotte og imponererende Nisseland i Skamstrup.

I Observator Gyldenkernes Hus ved observatoriet i Brorfelde er der udstilling af DR julekalendre gennem 50 år. Læs mere om udstillingen her.

Så næsten alle ens julebehov kan dækkes i Holbæk kommune. Skulle der være et arrangement vi ikke har fået nævnt – og det er der sikkert – så kontakt Holbaekonline.dk på info@olbaekonline.dk