21-årig kvinde stjal strøm og dyrkede hamp

Specialpatruljen fra lokalpolitiet i Holbæk ransagede onsdag formiddag en 21-årig kvindes hjem i Jyderup.

Ransagningen afslørede 585 hampplanter og udstyr til dyrkning af planterne.

Både planter og udstyr blev beslaglagt straks.

I forbindelse med ransagningen bemærkede politiet, at kvinden også stjal strøm, hvilket skete ved, at der blev ført el-ledninger uden om el-måleren.

Kvinden blev anholdt og afhørt i sagen, hvorefter hun blev løsladt igen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at hun nu kan forvente at blive indkaldt til et retsmøde i anledning af sagen samt et erstatningskrav fra et el-selskab.

Skriv et svar