28. marts 2024

Holbæk Byorkester spiller søndag til den traditionsrige Efterårskoncert. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Holbæk Byorkester spiller søndag til den traditionsrige Efterårskoncert. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Søndag afholder Holbæk byorkester sin traditionsrige efterårskoncert på Elværket i Holbæk.

Musikalsk spænder man over flere århundreder fra den engelske Kong Henrik d. 8´s hof over 1800 tallets Richard Wagner til nutidens musik.

Solist er tidligere professor ved det kgl. danske Musikkonservatorium og basunist i Det kgl. Kapel Mogens Andresen. Og så kan Deres udsendte medarbejder på Isefjordens Perle for egen regning tilføje, at foruden Mogens Andresen er en dygtig musiker og dirigent er han også en meget dygtig formidler af musikken, idet han næsten altid krydrer den med små historier og anekdoter. Jeg har foretaget adskillige optagelser med ham og forskellige brassband i min tid som formand /medarbejder for en større lokalradio i Nordsjælland og lytter stadig med stor fornøjelse til de mange CD med mine optagelser af ham både som dirigent og solist.

En af okrkestrets klarinettister, John Geo Lauta, er også solist ved koncerten og skal spille solostemmen i temaet fra filmen ’Schindler’s List’.

Det er byorkestrets chefdirigent, Torben Puggaard, som skal holde styr på musikken.

Info:
Holbæk Byorkesters efterårskoncert
Dato: Søndag d. 4. november 2012, kl. 15.00
Sted: Elværket, Gasværksvej 9, Holbæk
Se mere på: www.holbaekbyorkester.dk