Pige fra Mørkøv anholdt på Roskilde Station

En 15-årig pige fra Mørkøv blev i går anholdt på Roskilde Station efter hun var kørt uden billlet i toget.

Politiet blev ved 15-tiden kaldt til Roskilde Station, hvor en DSB kontrollør stod med to piger, der havde kørt uden billet i toget fra Kalundborg mod København.

De to piger nægtede at oplyse deres navne til kontrolløren og da politiet nåede frem forsøgte de to piger at stikke af -uden held.

Pigerne ville heller ikke fortælle politiet hvad de hed og havde i det hele taget en meget udfarende og provokerende adfærd overfor politifolkene, der til sidst valgte at anholde dem begge.

De to 15-årige piger, der er fra Roskilde og Mørkøv, blev sigtede for Retsplejeloven fordi de nægtede at oplyse deres navn, og for ordensbekendtgørelsen fordi de kaldte politifolkene for diverse nedsættende ukvemsord.

Skriv et svar