29. marts 2024

To mænd røvede i aftes dagens omsætning fra kiosken ved Tølløse Station.

Røveriet skete ca. kl. 19.30 da den 68-årige indehaver havde lukket og låst kiosken og var ved at låse sig ind i sin bil. Netop som han havde sat tasken med dagens omsætning på bilens bagsæde, kom to mænd bagfra og tog fat i ham.

Den ene af røverne, A, forsøgte at får den 68-årige kioskejer ned at ligge og prøvede samtidig at vriste bilnøglerne ud af hans hånd. Men kioskejeren holdt godt fast, så røveren bed ham i en finger.

Tilsidst lykkedes det røveren, at få fat i nøglerne og de to gernignsmænd satte sig ind i bilen – en metalblå Mazda 626 registreringsnummer TK50398 – og kørte fra stedet ad Jernbanevej i retning mod Soderup.

De to røvere beskrives som:

A.Mand, 20-25 år, dansk, talte dansk uden accent, ca. 180 cm., almindelig af bygning, lyst hår, langt smalt ansigt. Iført sort tøj.

B.Mand, 20-25 år, dansk, talte dansk uden accent, ca. 180 cm., almindelig af bygning. Iført sort tøj.

Politiet blev efter røveret tilkaldt, men det lykkedes ikke at få fat i gerningsmændene. Politiet er derfor interesseret i at høre fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på 114.