Nordvest FC i storsejr på Bornholm

Martin Koch er dagens helt efter han leverede tre ud af fem mål i kampen mod NB Bornholm.

Det var en kamp, som Bornholmerne rigtig gerne ville vinde efter syv nederlag i træk. Men sådan gik det ikke for holdet, der netop nu ligger i den absolutte bund i 2. division øst med 0 point.

347 tilskuere havde fundet vej til stadionet i Nexø for at se de lokale helte NB Bornholm spille mod Nordvest FC.

Allerede i kampens første par minutter havde Nordvest FC et par forsøg mod bornholmernes mål. Det første blev reddet af målmanden mens det andet forsøg gik forbi målet.

Næste chance kom i 16. minut, hvor Martin Kochs sender bolden lige forbi målet.

Fem minutter senere forsøger Koch sig igen, men denne gang går bolden henover overliggeren på modstandernes mål.

Mathias Lysgaard header i 24. minut bolden forbi bornholmernes mål. Men det er beviset for, at det var Nordvest FC, som sad på spillet og med stor dygtighed pressede modstanderne. Desværre for Nordvest, så var der de sædvanlige problemer med afslutningerne.

Bornholm fik to hurtige forsøg, som dog begge blev reddet af Nicklas Dannevang.

De to hold måtte gå til pause med stillingen 0-0.

Efter pausen fik Bornholmerne det første forsøg allerede i første minut, men Nicklas Dannevang afværgede bolden. Men på trods af hjemmeholdets hurtige forsøg, var det Nordvest FC der pressede.

I 52. minut fik Martin Koch en stor chance for at bringe Nordvest FC foran. Men bolden blev reddet af Bornholmernes målmand. Først fem minutter senere, i 57. minut, lykedes det endelig Martin Koch at bringe Nordvest FC foran 1-0.

NB Bornholm blev i 62. minut tilkendt og det bliver taget af Heino Hansen, som uden problemer sparker bolden forbi Nicklas Dannevang og ind i Nordvests mål til 1-1. Det var et mål der skabte glæde på Bornholm.

Men glæden varede kort for minuttet efter, bragte Martin Koch Nordvest FC foran 1-2. Og så gik der kun fem minutter mere, inden Martin Koch for tredje gang sendte bolden ind over hjemmeholdets målstreg og bragte Nordvest FC foran 1-3.

NB Bornholm havde store problemer og de blev cementeret da Thomas Jensen i 81. minut sendte bolden i bornholmernes mål til 1-4.

Mod slutningen af kampen holdt bornholmerne på bolden, men det lykkedes dem ikke at få et angrebsspil igang.

Det gjorde det til gengæld for Nordvest, der i tillægstiden fik spillet sig til endnu et mål. Det var Thomas Jensen, der satte sidste søm i kisten med scoring til 1-5. Det blev kampens sidste scoring og dermed var det også slutresultatet.

Mål:
0-1 57. minut: Martin Koch, Nordvest FC
1-1 62. minut: Heino Hansen, NB Bornholm
1-2 63. minut: Martin Koch, Nordvest FC
1-3 67. minut: Martin Koch, Nordvest FC
1-4 81. minut: Thomas Jensen, Nordvest FC
1-5 +90. minut: Thomas Jensen, Nordvest FC

Skriv et svar