Velbesøgt dialogmøde på Orø kro

Dialogmødet på Orø Kro trak mange borgere til. Foto: Jesper von Staffeldt.
De seks politikere fra Holbæk Byråd, som deltog i dialogmødet torsdag aften på Orø Kro, kunne ihvert fald ikke klage over fremmødet. Knap 100 Orøborgere var mødt frem for at høre på repræsentanterne fra Holbæk byråd og spørgelysten var stor. Meget stor.

Stemningen var meget positiv, Deres udsendte fornemmede politikerne var mere venlig stemt over for Orøborgerne, end da jeg interviewede politikere på Orøfærgen inden mødet. Man ville ikke love noget helt konkret bortset fra den gule parkeringsstribe ved Orø havn blev erstattet af en hvid samt nogle båse, og så skulle forholdene blive bedre på genbrugspladsen.

John Harpøth (DF) ville se hvad han kunne gøre ved aftenafgangene for Orøfærgen i weekenden i vinterhalvåret, men var ikke for optimistisk, der er hårde budgetforhandlinger de næste par dage. Carsten Fink (A) sagde, at vel var det sparetider, men 100000 kr for at bevare de sene weekendafgange , var trods alt ikke noget der kunne vælte budgettet.

Der blev talt om frivillighedsprincippet,og her fik Carsten Fink en lys ide: Når kommunen ikke rigtig har råd til at holde trampestierne på Orø, så kunne man invitere et par klasser fra Absolonskolen / Isefjordskolen over til Isefjordens Perle for at stampe rundt på trampestierne. Eneste problem: Hvem skal betale færgebiletterne?

På vej hjem mødte Deres udsendte Ib Ballisager som havde denne kommentar: Det var rigtig pæne ord, men jeg vil ikke dømme politikerne på deres ord, men på deres handlinger.

Skriv et svar