28. marts 2024

På fredag kommer fodboldlandsholdets assistenttræner Peter Bonde på besøg på Nordvest FC Sportscollege.

Her vil han fortælle om EM slutrunden, hverdagen på landsholdet samt om kampen mod Tjekkiet i lørdags.

– Det er et kæmpe scoop for Nordvest FC Sportscollege at han vil besøge os. Han er hamrende dygtig og fantastisk at høre på, siger college træner Morten Rutkjær til Nordvest FCs hjemmeside.