Uafgjort mod Næstved

Martin Koch sørgede for at Nordvest FC kunne tage hjem fra Næstved med et point i bagagen. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Det endte uafgjort, da Nordvest FC i dag tog til Sydsjælland for at besøge Næstved BK.

Martin Koch bragte Nordvest foran 0-1 i 7. minut foran knap 800 tilskuere.

I 23. minut udlignede Næstveds Andreas Lissau til 1-1.

Det var også stillingen, da de to hold gik til pause.

Men allerede 1 minut inde i 2. halvleg, bragte Næstved-forsvarsspilleren Christian Raadmand hjemmeholdet foran 2-1.

Syv minutter efter, udlignede Martin Koch til 2-2, hvilket også var det endelige resultat af kampen.

Nordvests Ricki Olsen blev i overtiden præsenteret for et rødt kort, ifølge Nordvest FC for at nærmere sig Næstveds målmandstræner i det tekniske område.

– Næstvedlederen laver et skuespil ud over alle grænser ved at vælte sig selv bagover og slå en baglæns kolbøtte – flot stil, men total film. Dommerne udtaler også efter kampen, at Olsen ikke får rødt for at skubbe eller slå, men ene og alene for at bevæge sig med truende attitude mod det tekniske felt, forklarer elitechef Carsten Damgaard på Nordvest FCs hjemmside.

Skriv et svar