I dag lukker Danmarks Vej- og Bromuseum

Når døren lukkes for publikum klokken 16 i eftermiddag, er det samtidig farvel til et af Danmarks yngste museer: Danmark Vej- og bromuseum. Foto: Rolf Larsen.

I dag er det sidste chance, hvis man vil nå at opleve et af Danmarks nyeste museer.

Efter kun et år lukker Danmarks Vej- og Bromuseum, der ligger ved Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk.

Det sker efter Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i foråret meddelte, at man ikke længere ville bruge penge på museet, som man selv var med til at oprette.

Efter Trafikministerens udmelding, forsøgte museets bestyrelse at finde en alternativ løsning, men det lykkedes ikke.

Derfor har ministeriet meddelt, at museet skal afvikles og udstillingsaktiviteterne lukkes med udgangen af august 2012.

Derfor er det slut med Danmarks Vej- og Bromuseum, når museet klokken 16.00 lukker dørene.

One thought on “I dag lukker Danmarks Vej- og Bromuseum

  1. Det offentlige i en nøddeskal. Først bruger man millioner af kroner på at bygge en grim bygning, så bruger man nogle flere millioner og fylder bygningen med et kedeligt museum og efter et år lukker man det så.

    Millionerne er spildt. Dine og mine skattekroner er gået til ingenting. Tilbage ligger en grim bygning, som ikke passer til omgivelserne.

Skriv et svar