Orø: Forsamlingshuset åbner alligevel ikke

Først lukkede Orø Forsamlingshus, så annoncerede folkene bag, at det ville åbne igen i forbindelse med MC træffet i denne weekend, men nu ser det ud til, at Orø Forsamlingshus alligevel ikke åbner.

I mandags skrev vi, at Orø Forsmlingshus ville holde åbent fra torsdag til søndag. Det fremgik af forsamlingshusets hjemmeside, ligesom der stod, at menuen stod på drikkevarer, snacks og kaffe.

Men onsdag eftermiddag er oplysningen om åbningen på hjemmesiden skiftet ud med ‘Midlertidigt lukket’ og en venlig henvisning til øens øvrige spisesteder.

Holbaekonline.dk har,uden held, forsøgt at få fat i forsamlingshuset for at få en kommentar.

One thought on “Orø: Forsamlingshuset åbner alligevel ikke

Skriv et svar