29. marts 2024

Det var en spiller fra Jernløse Boldklub, der lørdag eftermiddag blev dræbt i en ulykke på en fodboldlejr i Søndersø på Fyn.

Som vi tidligere har skrevet, så sad den 11-årige dreng på en bom, da den brød sammen og han blev klemt under bommen.

Jernløse Boldklub var på lejren Søndersø Cup med hold fra årgang 2002 og U14.

– Vi der har deltaget på turen er alle dybt berørt af hændelsen, siger formand for Jernløse Boldklub Tom Preisler.

På boldklubbens hjemmeside kan man læse, at klubben sender sine dybeste medfølelse til drengens familie.