28. marts 2024

Søværnets Operative Kommando deltog med en helikopter i eftersøgningen af en 87-årig dement kvinde. Arkivfoto: Søværnet.

Søværnets Operative Kommando sendte en helikopter ud for at lede efter en 44-årig mand og hans jolle på Holbæk Fjord. Foto: Søværnet.

Lørdag aften klokken 22.41 blev politiet alarmeret af en bekymret kvinde, der manglede sin kæreste.

Kvinden fortalte, at hendes 44-årige kæreste, der er fra Svinninge, skulle sejle en jolle med 2½ hk motor fra Holbæk til Munkholmbroen, men han var endnu ikke nået frem endnu.

Kæresten medbragte ikke mobiltelefon, og der var ingen lys på jollen.

Politiet underrettede Søværnets Operative Kommando om anmeldelsen og ledte efterfølgende flere steder langs Holbæk Fjord uden at finde hverken jolle eller den 44-årige.

SOK valgte at sende en helikopter til området. Kort efter midnat fandt helikopteren både jolle og den 44-årige i god behold nord for Munkholmbroen.

Årsagen til den forsinkede ankomst var et motorstop, så den 44-årige måtte ro frem mod målet.