20. april 2024

Nordvest FC scorer til 2-0 med kun 8 minutter tilbage af kampen. Foto: Rolf Larsen.

Nordvest FC scorer til 2-0 med kun 8 minutter tilbage af kampen. Foto: Rolf Larsen.

Det blev til en 2-0 sejr over Svebølle, da Nordvest FC onsdag aften tog imod på Holbæk Stadion. Læs om kampen og se billeder.

Hvis aftens resultat skal tages som et tegn på, hvordan det vil gå NVFC i den kommende sæson, så ser det lovende ud.

Omkring 175 tilskuere så hvordan Nordvest FC dominerede kampen fra start til slut, og også var dem, der havde klart flest chancer.

Efter kun syv minutter lykkedes det Nordvest FCs Martin Koch at score det første mål.

Fem minutter senere fik hjemmeholdet en stor chance, der dog endte med at flyve over gæsternes mål.

Få minutter senere fik NVFC en ny chance, men Svebølles forsvar sendte bolden til hjørne, og hjørnesparket endte i hænderne på Svebølles målmand.

Svebølles første rigtige chance kom i 35. minut, hvor et frispark blev skudt direkte mod Nordvest FCs mål, men bolden endte med at gå forbi.

Et minut efter fik Svebølle en ny chance, men Nordvest FCs målmand Nichlas Dannevang parerede bolden væk.

I de sidste minutter af 1. halvleg brugte dommeren sin fløjte til at uddele gule kort for tacklinger. Først til Svebølles nr. 12 og et minut efter til Nordvest FCs nr. 29.

I pausen skiftede Nordvest FC målmand, ud gik Nichlas Dannevang og ind kom nyerhvervede Lasse Krogh.

Svebølle lagde godt fra start, for allerede et minut inde i 2. halvleg testede gæsterne Lasse Kroghs evner i målet. Han havde dog hænderne placeret rette sted og tog bolden.

Nordvest FC havde herefter et par forsøg i de følgende ti miutter, som dog begge blev taget af Svebølles målmand.

En tackling i 61. minut gav Svebølles nr. 7 et gult kort og Nordvest FC et frispark, der endte i Svebølles nettag – på ydersiden.

I de efterfølgende ti minutter havde Nordvest FC fem forsøg mod målet, men ingen af dem endte med scoring.

I 76. minut fik Svebølle endnu et gult kort og det efterfølgende frispark gik forbi Svebølles mål.

Med 8 minutter tilbage af kampen, lykkedes det endelig Nordvest FC at score. Sekunder forinden var der en chance, da bolden blev skudt ind over Svebølles felt, hvor både NVFC og Svebølle var samlet. Svebølles forsvar fik dog headed bolden væk i første omgang.

Men Nordvest var ikke færdig og Rasmus Lundberg sendte altså bolden i mål til 2-0, der også blev kampens resultat.

Kan du ikke se slideshowet herover, så klik her.