25. april 2024

De forskellige vejrtjenester er ikke enige i, om der kommer meget eller lidt regn i dag. Arkiv foto: Rolf Larsen

De forskellige vejrtjenester er ikke enige i, om der kommer meget eller lidt regn i dag. Arkiv foto: Rolf Larsen

Det kan gå hen og blive en meget våd fredag, ifølge DMI er der mulighed for skybrud. Andre vejrtjenester er dog ikke enige.

Det er ikke nemt at spå om vejret, det viser en gennemgang af vejrudsigter fra forskellige vejrtjenester klokken 6.00 fredag morgen.

Ifølge DMIs vejrudsigt fredag morgen, så vil regnen ramme Holbæk området tidligt på formiddagen. Værst ser det ud med regn først på eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen og først på aften aftager regnen.
DMIs regionale vejrudsigt for Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster siger, at der stedvis kan forekomme skybrud.

Hos TV2 Vejret har man varslet skybrud og mener, at Sjælland og Bornholm har størst risiko for skyrbrud og torden. Samtidig skriver de i den lokale vejrudsigt, at de forventer op mod 6 mm regn mellem klokken 6 og klokken 18.

Hos Vejret.dk forventer man kun et par millimeter i timen, når regnen er på sit højeste. Det er i modsætning til DMI, som forventer op mod 14 mm.

Vejretonline.dk ser heller ikke et skybrud på vej. Her viser vejrudsigten for fredag ‘let regn’ med en forventet nedbør på 4,2 mm.

Hos yr.no, der er en vejrside lavet af norges Meteorologisk Institutt og NRK tilsammen, viser vejrudsigten, at der kan komme 23 mm regn i løbet af i dag. Og at op mod 17,5 mm vil kommer mellem klokken 6 og 12.

Så hvordan vejret bliver i dag, ja det ved vi med sikkerhed når dagen er gået.