Cyklist fløjet til sygehuset efter færdselsuheld

En 71-årig mandlig cyklist måtte flyves til sygehuset i redningshelikopter efter et færdselsuheld i krydset Platanvej/Dampmøllevej i Holbæk.

Uheldet skete omkring kl. 09.40, da en 52-årig mandlig bilist fra Holbæk kørte ad Dampmøllevej mod øst og skulle foretage et venstresving ad Platanvej.Han overså og påkørte den 71-årig mandlige cyklist, som væltede og mistede bevidstheden.

En redningshelikopter bragte den 71-årige på sygehuset. Kommunikationsmedarbejder Lene Madsen fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at politiet ikke kender den 71-åriges tilstand.

Skriv et svar