28. marts 2024

Der bliver dramatisk i denne weekend, hvor Andelslandsbyen Nyvang har fokus på Zone-redningskorpset. Foto: Andelslandsbyen Nyvang.

Der bliver dramatisk i denne weekend, hvor Andelslandsbyen Nyvang har fokus på Zone-redningskorpset. Foto: Andelslandsbyen Nyvang.

Alvorligt færdselsuheld – mor og barn i livsfare – ambulancefly tilkaldt.

Påsat ildebrand – Zonen rykker ud.

Væbnet overfald på brugsmand – farlig røver flygtet. Konen indlagt i dyb chok.

Det er dramatiske scener, der i denne weekend udspiller sig i Andelslandsbyen Nyvang, når oplevelsescentret laver levende historieundervisning om Zonestationerne i de små landsbyer i 1930erne.

I gamle dage fandtes der to store redningskorps i Danmark nemlig Zone-Redningskorps og Falck Redningskorps, i dag er Falck alene tilbage efter Falck 1. januar 1963 opkøbte Zone – Redningskorps.

Zonelauget på Nyvang og Teknisk museum i Helsingør, har en samling gamle redningskøretøjer og en redningsstation som de så ud i de gode gamle dage, og lørdag den 30.juni og søndag 1. juli er der mulighed for at se disse gamle redningskøretøjer i funktion og opleve hvordan, hvordan redningsarbejdet foregik i gamle dage.

Der vil begge dage være mulighed for at opleve udrykninger som de foregik før i tiden til et automobiluheld med ”tilskadekomne”, brand i bygninger, tilskadekomster af forskellig art, en drukneulykke i søen i parken, en tilskadekommen efter et røveri i Brugsen, kort sagt en blandet palet af hvad man kommer ud for på en redningsstation.

Der blive masser af BABUU BABUU begge dage, kom og få en god oplevelse og se hvordan det foregik i gamle dage fra før fjernsyn og mobiltelefon var opfundet.

Programmet ser således ud:
Klokken ca 10:30 Præsentation af bilerne

Klokken ca 11:00 er der udrykning til en automobilulykke foran hovedbygningen, den tilskadekomne køres under udrykning til Nyvangs Hospital og til Nyvangs flyveplads. Lauritz betjent kommer tilstede og optager rapport.

Klokken ca 13:00 rykkes der ud til en drukneulykke i Nyvangs sø i parken bag hovedbygningen.

Klokken ca 14:00 er der igen brug hjælp, uddeleren er kommet ”slemt” til skade efter et røveri i Trønninge Brugsforening og må køres på hospitalet under udrykning. Laurits Betjent kommer bagefter med hunden og forsøger at finde røveren, som nogle vidner har set gemme sig i en nærliggende skov.

Sirenen og Slangetårnet ca. 14:20 Sådan blev tårnet brugt i gamle dage

Klokken ca 15:00 er der atter brug for redningskorpset, denne gang lyder meldingen på brand i en bygning tæt ved Trønninge Brugsforening, brandsprøjterne rykker straks ud og Lauritz betjent kommer tilstede for at holde nysgerrige på afstand og bagefter for at undersøge om det skulle være en påsat brand.

Børnesmikning alle dage