29. marts 2024
Skoleleder på Orø skole Bjarne Kyhnauv takker fredag 29.6 af ved en afskedsreception på skolen mellem kl. 13-15 . Foto: Jesper von Staffeldt

Skoleleder på Orø skole Bjarne Kyhnauv  takker fredag 29.6 af ved en afskedsreception på skolen mellem kl. 13-15 . Foto: Jesper von Staffeldt
Se hvad der sker på Orø i den kommende tid.

Egentlig var Deres udsendte medarbejder på Orø lidt i tvivl om overskriften skulle hedde ” Nyt fra Orø” eller” Same procedure as last year” fra 90 års fødselsdagen. Og der tilsyneladende andre end undertegnede, som er i tvivl. På Holbækfærgen bad en turist i går om at få Orøguiden for 2012, hvorpå færgemedarbejderen svarede : Det kan du ikke, men du kan få den fra 2011, men jeg tror nu heller ikke der er sket så megen nyt siden sidste år.

Men her er en oversigt:
Fredag 29.6 : Orø skole; Afskedsreception for skoleleder Bjarne kyhnauv mellem kl.13 – 15

lørdag 30.6 : Sommerstart på Bakken på Næsbyvej 4 mellem kl. 10 – 14:. Merete Ruud Hansen synger og spiller bl.a. “Hen over engen” , som hun deltog med i dansk Grand Prix 1983 og “Lad os gøre alting sammen” som lå på dansktoppen i 20 uger. Det var med duoen Frank & Merete. Der vil være kræmmermarked, salg af godt til halsen , både vådt og tørt. Hanne Duelund vil kort fortælle om et arrangement på Holbækfærgen søndag d. 1.7

Tirsdag d. 10.7. kl 17. Cirkus Baldoni på pladsen bag Orøhallen.

Lørdag d. 7. juli og 4.8 kan du komme til krobal på Orø kro med Mig og Moffe alias Hans Knudsen og datter, og samme par kan du opleve fredag d.13.7 på plænen foran forsamlingshuset til en såkaldt Syng med aften. Arrangementet afsluttes med dans.

Desuden er der i juli måned kunstudstilling på Orø kro og Marlieses Gårdcafé på Langdal 4.

Og så et lille vigtigt PS ! Bak op om Orø-Holbækfærgen. Søndag d. 1.7 er der afgang fra Orø havn mod Holbæk klokken 20.50. Her vil være forfriskninger til de fremmødte, og anledningen er det er nøjagtig et år siden man kunne fejre at byrådet ikke fjernede de sene aftenafgange på hverdagsaftener. Om der så er en gravøl eller to, til dem der er kede af at de sene aftenafgange i weekenden fjernes i vinterhalvåret, melder historien ikke noget om.

1 thought on “Nyt fra Orø

  1. I Marlieses Gårdbutik, Orø erder i denne uge Kunstneruge og i morgen d.7.juli er der workshop. Madalina Paunescure – dygtig Ikonkunstner – vil male et blomsterbillede, som vil blive solgt for højeste bud. Marlieses Gårdbutik er et besøg værd. Den 7.juli er der gratis færge med kabelfærgen fra Hammer bakke grundet Østre færges jubilæum.

Comments are closed.