28. marts 2024

Det var glade spillere, der i dag fik overrakt guldmedaljer og pokal efter en spændende finale om Sjællandsmesterskabet. Foto: Rolf Larsen

Det var glade spillere, der i dag fik overrakt guldmedaljer og pokal efter en spændende finale om Sjællandsmesterskabet. Foto: Rolf Larsen

Vipperød BKs kvinder blev Sjællandsmestre efter en spændende kamp, som måtte ud i forlænget spilletid.

Vipperød BK tog imod GS Elite. Begge hold havde vundet hver deres pulje og dagens kamp gjaldt Sjællandsmesterskabet.

I den første halve time af kampen, havde GS Elite klart overtaget og pressede hjemmeholdet. Selvom begge hold havde flere gode chancer, så var det gæsternes, der var tættest på at give scoring.

Til gengæld lykkedes det Vipperøds forsvar at spolere GS Elites forsøg. Det var et forsvar – og en keeper – som effektivt passede på målet hele kampen igennem.

I de sidste fem minutter inden pausen, lykkedes det Vipperød at overtage kampen og holdet lavede tre hurtige – og gode – forsøg mod gæsternes mål, uden dog at få bolden ind mellem stolperne.

De to hold kunne derfor gå til pause med stillingen 0-0.

Efter pausen fortsatte Vipperød med at presse gæsterne. Aligevel var det GS Elites der i 63. minut lavede kampens første mål til 0-1.

Vipperød fik et par gode forsøg, men i 74. minut bragte GS Elite sig foran 0-2.

Men hvis man her troede, at kampen var afgjort, så to man grueligt fejl. For med kun syv minutter tilbage af kampen, lykkedes det Vipperød at score to mål lige efter hinanden. Dermed var stillingen 2-2 og de to hold måtte ud i forlænget spilletid 2×15 minutter.

I den forlængede spilletid så GS Elite meget trætte ud, mens Vipperød havde fået fornyet energi.

Det endelige sejrsmål blev lavet på en dødboldsituation. Et frispark taget på modstanderens banehalvdel, blev skudt ind i feltet og derfra ind i GS Elites mål til 3-2.

Da dommeren fløjtede kampen af, kunne Vipperød BK glæde sig over at være Sjællandsmestre.

Ved den efterfølgende ceremoni fik GS elite overrakt sølvmedaljer, mens hjemmeholdet fik guld hængt om halsen.

Web-TV: LokalSport Uge 25 – Kun om Vipperøds Sjællandsmesterskab.

Kan du ikke se slideshowet herover, så klik her.

2 thoughts on “Guld til Vipperød

Comments are closed.