28. marts 2024

One Two for You er et coverband, som spiller numre af det populære 80'er band One Two. PR Foto.

One Two for You er et coverband, som spiller numre af det populære 80’er band One Two. PR Foto.

På lørdag er der pop-fest i Rådhuset i Jyderup.

Aften byder på både pop alá 2012 og på ægte 80’er pop.

René Machon
Sidste år udkom René Machons debutalbum ‘Puls’ med 11 dansksprogede pop-sange. Lørdag aften står han på scenen i Rådhuset og skal nok gøre sit til, at der bliver fest.

One Two for You
Med sange som Hvide løgne, Midt i en drøm og Billy Boy var One Two et af de bedst sælgende danske band i 1980’erne. De spillede sig direkte ind i vores kollektive bevidsthed.
Med Danmarks bedste – og eneste – One Two kopiband kan du nu atter opleve de klassiske hits live.

Bandet hedder One Two For You og leverer et stilsikkert, musikalsk show, der i lyd og udtryk tager publikum med på en rejse tilbage til den bedste tid.

Besætningen er på seks rutinerede og sammenspillede musikere, inklusive to sangerinder naturligvis.

Info:
Pop i Rådhuset: René Machon og One Two for You
Entré: 100 kr.
Dato: Lørdag d. 9. juni 2012 kl. 20.00 – 01.00
Sted: Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup.