Besøg Orø på søndag

På søndag er der Orø-dag. En god mulighed for at stifte bekendtskab med Isefjordens perle. Foto: Jesper von Staffeldt.

Hvis du har lyst til at stifte bekendtskab med Isefjordens perle, så er søndag d.3 juni den helt rigtige dag at vælge. For igen i år er der Orødag, hvor mange af øens beboere sætter alle sejl til, for at vise hvad man man opleve.

Der er masser af oplevelser for hele familien. Her skal blot nævnes et lille udpluk: Orø Brandstation holder åbent hus og fremviser sine nye køretøjer og båd. På Frændevej 11 er der loppemarked – og udstilling af ikke færre end 30.000 reklamekuglepenne. Orø Museum holder åbent og på Hestebedgård er der folkedans og mulighed for at se udstillingen. Hotel Orø Kro holder kunstudstilling, motorcykelklubben MC Island inviterer nysgerrige indenfor og i Urtehaven på Orø er der urtesnapsesmagning. ER man glad for dyr, så kan man lægge vejen forbi Orø Strand Dyrepark, der i dagens anledning har gratis adgang.

Hele programmet for dagen kan læses på www.oroe.dk

Ekstra afgange med færgen
For at komme til Orø, må man nødvendigvis tage en af øens to færger, hvad enten man kommer i bil, på cykel eller til fods. Bruger man de to sidstnævnte transportmidler er færgene gratis den dag.

Holbækfærgen må maximalt tage 98 passagerer med, og da den normalt sejler med færre afgange lørdag og søndag, kunne det give et problem. Men i år sejler man denne dag med ekstraordinært mange afgange.

Her er afgangstiderne :
Fra Orø : 8.50, 10.05, 11.20, 12.50, 14.50, 16.15, 17.30, 18.50 og 20.50
Fra Holbæk : 9.30, 10.45, 12.00, 13.50, 15.30 16.50, 18.10, 19.50 og 21.50

2 thoughts on “Besøg Orø på søndag

Skriv et svar