28. marts 2024

Fredag eftermiddag ransagedep olitiet en varebil med stjålne nummerplader på en adresse i Svinninge-området.

Resultatet af ransagningen af varebilen gjorde at politiet rasnagede hele ejendommen, hvor varebilen befandt sig.

Ransagningen på ejendommen afslørede blandt andet 28 Arne Jacobsen-stole, et marmorbord, et Piet Hein-bord samt en stjålet trailer.

Effekterne formodes at stamme fra indbrud og tyverier i Nykøbing Sj. og Fårevejle st.

Politiet beslaglagde effekterne, som nu skal undersøges nærmere, inden de returneres til rette ejer.

Ingen af beboerne på ejendommen var hjemme da politiet ransagede stedet, men politiet forsøger at komme i kontakt med dem i et forsøg på at få en forklaring på opbevaringen af de stjålne effekter.