28. marts 2024

Orø Foto: Jesper von Staffeldt.

Lørdag tager en gruppe Orø-borgere til København for at promovere deres ø og måske få nogle interesseret i at flytte til øen. Foto: Jesper von Staffeldt.

Lørdag tager en gruppe Orø-borgere til København, for at gøre opmærksom på fordelene ved at bo på Isefjordens perle.

Arrangementet foregår fra klokken 10.00 på Gammeltorv i København. I løbet af dagen vil forskellige småøer have mulighed for at præsentere sig selv. Orø er på fra klokken 14.00 hvor Merethe Ruud Hansen og Hans Knudsen bl.a. vil synge ‘Vi er alle i samme båd’ med tekst af Orøs sognepræst Kirsten Schmidt.

Orø vil også have en stand, hvor man kan få mere at vide om øen.

Arrangementet varer frem til klokken 16.

Lørdagens arrangement følges op med ‘åben ø’ den 9. juni, hvor interesserede inviteres til at komme på besøg og opleve Orø.

Du kan læse mere om arrangementet på www.blivøbo.nu

2 thoughts on “Øboere på charmeoffensiv i hovedstaden

  1. Men den 9. er den dag, som vi efter aftale med gæsterne fra København, viser dem rundt på Orø. Det har intet at gøre med ø-dagen!

Comments are closed.