16. april 2024

Politiet sendte ved 3-tiden natten til søndag flere patruljer til Hovedgaden i Mørkøv, hvor to grupper var kommet i slagsmål ved en fest.

Da politiet forsøgte at skille de to grupper, begyndte den ene gruppe at kaste med flasker mod den anden gruppe og politiet.

Politiet måtte ty til peberspray og politihunde for at få roen genskabt på stedet.

En 16-årig dreng fra Holbæk blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet.