28. marts 2024

I denne måned kan man se en udstilling af fotos af forte og borge i Oman. Billederne er taget af Hussein Shehadeh. Foto: Hussein Shehadeh

I denne måned kan man se en udstilling af fotos af forte og borge i Oman. Billederne er taget af Hussein Shehadeh. Foto: Hussein Shehadeh

En fotoudstilling på 27 billeder vises på Holbæk Bibliotek fra den 7. maj 2012 og måneden ud.

Billederne er taget af Hussein Shehadeh, journalist og foredragsholder, med speciale i den Arabiske verden. Shehadeh har sendt følgende tekst, som oplæg til udstillingen:

Historiske forte og borge er Omans mest markante landemærker. De har sammen med tårne og bymure fungeret som forsvarsværker og udkigsposter. Landet har en kystlinie på 1.700 km, så beskyttelse mod fremmede hære og pirater var vigtigt. Der findes flere end 500 forte, borge og udsigtstårne i Oman. Forte husede ofte landets administration, og havde ligeledes en vigtig rolle for områdets sociale og kulturelle liv.

Byggematerialerne er hentet fra lokalområdet, både sten, palmetræ og -fibre. Ligeledes anvendtes soltørrede mursten og cementlignende mørtel, saruj.

Byggestilen varierer afhængigt af bygmesteren og den historiske periode. Disse monumenter bliver renoveret og vedligeholdt, og er meget populære både blandt arabiske og internationale turister.

Blandt de mest kendte bygninger er Ibri-, Niswa- og Bahlafortet, den sidstnævnte figurerer på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

Hussein Shehadeh billeder kan ses i bibliotekets foyer fra den 7. til den 31. maj i bibliotekets åbningstid.