28. marts 2024

Arkiv foto: Holbaekonline.dk

Arkiv foto: Holbaekonline.dk

Det bliver fejret med manér, når Netto åbner sin nye butik på Roskildevej 294 i Vipperød torsdag den 10. maj.

Butikken har et bruttoareal på 1.000 m2 og det er den 32-årige butikschef Brian Bent Dahlberg, der kommer står i spidsen for butikken. Han begyndte sin karriere som salgsassistent i Netto Svogerslev og var i de følgende år i flere forskellige Netto butikker i samme område, hvor han arbejdede sig op gennem systemet.
I 2007 blev Brian udnævnt til butikschef i Netto på Algade i Roskilde, og da Brian fik chancen til at få sin egen helt nye butik i Vipperød, sagde han ja tak. Så det er derfor en erfaren butikschef, der nu skal åbne en hel ny Netto i Vipperød, hvilket han glæder sig meget til.

Borgmesteren kommer
Åbningen markeres festligt. Fra kl. 7.30-8.00 vil der blive serveret kaffe og rundstykker udenfor til de morgenfriske og Nettos Jazzorkester spiller op.

Borgmester Søren Kjærsgaard vil stå for den officielle indvielse af butikken og klippe snoren over.

Hele dagen vil der være lækre smagsprøver og mange attraktive åbningstilbud. Butikken holder åbent fra klokken 08.00 – 22.00, så der er masser af tid til at gøre sine indkøb og se den nye butik.