18. april 2024

Hjemmerøveri – Skovbrynet, Jyderup – Holbæk

En 55-årig kvinde blev i går omkring kl. 22.45 udsat for røveri i sit hjem på Skovbrynet i Jyderup.
Kvinden har fortalt politiet, at det bankede på døren og da hun lukkede op trængte to personer ind i hendes hjem.

Den ene af røverne (B) truede kvinden med et boldtræ-lignende genstand. og fik hende til at udlevere sine smykker. For at understrege alvoren tog den anden røver (A) fat i kvinden. Efter røveriet forsvandt de to gerningsmænd ud på vejen og væk derfra i ukendt retning og på ukendt måde.

Det 55-årige offer kom ikke til skade som følge af røveriet.

Røverne beskrives som:

A: mand, anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 185 cm høj, almindelig af bygning, iført hudfarvet netstrømpe over hovedet, sort stofhue udenpå, sort pilotjakke, sorte joggingbukser og måske handsker, talte dansk med let accent.

B: mand, anden etnisk oprindelse end dansk, muskuløs/kraftig af bygning, ca. 160 cm høj, iført netstrømpe over hovedet, sort pilotjakke, sorte bukser og handsker, talte dansk med let accent.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra vidner, der har bemærket noget i relation til røveriet på Skovbrynet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.