29. marts 2024

Fredag eftermiddag kort efter klokken 17.30 blev politiet sendt til en tankstation på Hornsherredvej i Kirke Søby. Her traf politiet en 48-årig mand fra Holbæk, som havde været udsat for vold efter nogle uoverensstemmelser med en anden bilist – en 23-årig mand fra Asnæs – på Holbækmotorvejen.

Den 23-årige havde passet den 48-årige op på tankstationen, hvor han havde slået den 48-årige med en hjulnøgle, hvorefter han var kørt fra stedet.

Politiet kørte til den 23-åriges bopæl og sigtede den 23-årige for kvalificeret vold.