..Men stadionpølserne var gode

Nicklas Dannevang snupper bolden inden BSVs Nicklas Marloth får mulighed for at afslutte. Foto: Rolf Larsen.

Der var ikke en eneste scoring og kun ganske få gode chancer, da Nordvest FC idag tog imod BSV på hjemmebane.

Det lovede godt, i kampen første minutter formåede Nordvest FC at sætte sig på kampen og udøve pres mod modstanderne. i 12 minut kom det første rigtige førsøg fra NVFC, der dog fortsatte langt over overliggeren.

Men allerede efter 15 minutter var Nordvset FCs overtag ikke længere til stede og de tog hold spillede jævnbyrdigt og initiativerne skiftede frem og tilbage mellem gæster og hjemmehold kampen igennem.

Først i 33 minut kom en god chance, da Nordvest FC sparkede bolden mod BSVs mål. Bolden blev dog parreret af BSVs målmand Thomas Seidelin. To minutter efter kommer Nordvest igen med et godt gennemspillet angreb, der dog bliver parreret ud til hjørne.

De to hold kunne gå til pause med stillingen 0-0.

Mere af samme skuffe
Der skulle gå 2 minutter af anden halvleg, så forsøgte NVFC sig med et skud mod mål. Herefter var der forsøg i begge ender, indtil BSV i 52. minut havde et godt udført angreb på Nordvest. Kun et godt forsvarspil af Rasmus Lundberg var skyld i, at situationen ikke blev alvorligt farlig for hjemmeholdet.

Nordvest FC svarede igen med et angreb og skud mod BSV, der dog endte i hænderne på BSVs Thomas Seidelin.

Efter et mislykket angrebsspil mod BSV, lavede gæsterne et hurtigt kontra og sendte bolden mod NVFCs mål. Men målmand Nicklas Dannevang var på sin plads og sørgede for, at bolden ikke gik ind.

Kort efter greb Dannevang igen bolden på et BSV forsøg.

I 71. minut havde Nordvest FC en chance for at komme foran, da holdet fik hjørnespark. Et godt indlæg ind i feltet, blev afsluttet med et spark, som sendte bolden i nettaget – på ydersiden.

Der skulle gå fire minutter, før BSV fik en ny chance, der dog endte i armene på Nicklas Dannevang.

Kampens bedste forsøg, der dog endte i hænderne på BSVs målmand Thomas Seidelin. Foto: Rolf Larsen.
Kampens bedste forsøg fandt sted i 85. minut, da Nordvest FCs angrebsspil for alvor lagde pres på BSV. Men også denne gang endte det afgørende skud på mål i hænderne på målmanden.

Det sidste forsøg blev gjort i kampens sidste minut, hvor BSV lidt desperat forsøgte sig med et skud langt ude fra. Nicklas Danenvang havde dog set bolden komme og greb den i hænderne.

Dermed kunne kampen fløjtes af med resultatet 0-0.

Tre lyspunkter
Selvom kampen ikke var spændende, så var der tre lyspunkter, som bør nævnes.

Den ene var Nordvest FCs nr. 20 Henrik Ewald, der hele kampen igennem tog teten og gik til kamp mod gæsterne. Hans driblinger forbi modstanderne endte desværre alt for tit i, at der ikke var nogen at spille til.

Et andet lyspunkt var Nordvest FCs nye fanklub, Purple Wolf, der med trommer og flag forsøgte at få lidt stemning på stadion. Desværre var kampen ikke så opløftende, så de var på hårdt arbejde.

Det tredje lyspunkt var stadionpølserne, der som altid var gode.

Galleri: Nordvest FC mod BSV

Skriv et svar