Seks unge anholdt efter ballade i nat

Seks unge blev anholdt, da der i nat var ballade foran Diskotek Harlekin i Nygade i Holbæk.

Balladen opstod, da en ung mand blev bortvist fra diskoteket. Det blev taget ilde op af de unge, som fortsatte balladen ude på gaden. Politiet måtte bruge både hunde og peberspray for at få de unge under kontrol.

Seks blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De anholdte er mellem 19 og 23 år gamle.

Skriv et svar