To på skadestuen efter uheld i morges

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Tidligt i morges blev politi og redningsmandskab sendt til en færdselsulykke ved Rundkørslen på Cementvej ved Jyderup.

Meldingen om færdselsuheldet indløb klokken 04.35, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En 32-årig mand fra Mørkøv var af ukendte årsager fortsat ligeud i rundkørslen og havde påkørt et vejskilt, inden bilen standsede i grøften på den modsatte side.

Der skete betydelig materiel skade ved uheldet. Føreren af bilen samt en passager – en 45-årig kvinde fra Regstrup – blev indbragt til skadestuen til undersøgelse for eventuel personskade.

Skovvejen blev kortvarigt spærret for trafik i vestlig retning i forbindelse med redningsarbejdet på stedet.

Skriv et svar