Bil rullede rundt

En 19-årig mand blev kørt på sygehuset efter et færdselsuheld sent i aftes på Tølløsevej i Tølløse.

Den 19-årige, der er fra Vipperød, mistede kort før klokken 23.30 herredømmet over sin personbil, så bilen rullede rundt.

Den 19-årige blev kørt på sygehuset, men ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kom han ikke alvorligt til skade.

Skriv et svar