25. april 2024

Orø Foto: Jesper von Staffeldt.

Orø savner ligesom mange andre øer i Danmark unge familier med børn. Det skal der nu gøres noget ved. Foto: Jesper von Staffeldt.
Beboerforeningen på Orø vil gerne have flere folk fra fastlandet til at flytte til Orø, især unge familier med børn, for mange af øens beboere er lidt grå i toppen.

Derfor har beboerforeningen sammen med de øvrige 7 øer omkring Sjælland lavet en bosætningskampagne som skal munde ud i en “øerne-kommer-til-staden-dag” lørdag d.12. maj i København.

Andre øer i Danmark laver tilsvarende kampagner i Århus og Odense. I den anledning afholdes der søndag d.29.januar kl.11 på Orø skole en workshop, hvor ø-boerne er velkomne til at møde op og komme med gode ideer til hvad der skal ske af aktiviteter den 12. maj, samt deltage i grovplanlægningen af disse. Arbejdet fortsættes i arbejdsgrupper frem til slutningen af april. Kampagnen er sat i gang af “Ø-sammenslutningen “.