23. april 2024

Snore i tøjet kan være livsfarlige, de kan nemlig sidde fast f.eks. i legeredskaber. Arkiv foto: Mette Sørensen.

En 4-årig pige var et øjeblik bevidstløs, da hun mandag eftermiddag hang fast i sin hætte i et træ.

En 4-årig pige mistede bevidstheden, da hun hang fast i sin hætte på en legeplads i sin børnehave. Arkiv foto: Mette Sørensen.

Episoden skete ved 14-tiden på på institutionen Stjernehusets legeplads. Pigen legede sammen med andre børn på legepladsen og kravlede i tæer og buske. Hun var så uheldig, at hætten på hendes flyverdragt hængte fast i en gren, så hun kom til at hænge fast ca. 30 cm. over jorden i ganske kort tid.

En forældre, der var i børnehaven, så pigens uheld, og fik hende straks hjulpet ned.

Pigen kom kort efter til sig selv.

Den 4-årige blev i ambulance kørt til undersøgelse på sygehuset, fordi hun havde været bevidstløs et kort øjeblik. Tilsyneladende er hun sluppet fra uheldet uden men af nogen art.

Der var tre ansatte til stede på legepladsen under børnenes leg.

Ifølge Kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen, er det er politiets opfattelse, at der er tale om et hændeligt uheld.

Læs også: Far til 4-årig er rasende på børnehaven