25. april 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Politi og ambulancer blev i går eftermiddag sendt til et færdselsuheld på Roskildevej i Holbæk.

Ulykken skete omkring kl. 15.40 da to biler stødte sammen.

En 31-årig mand fra Kalundborg var standset i sin bil for at svinge til venstre. En 24-årig kvinde fra København N overså den holdende bil, som hun stødte ind i.

Vejen blev spærret kortvarigt som følge af uheldet og begge bilister blev indbragt til skadestuen for nærmere undersøgelse. Det var dog formentlig sluppet med nogle knubs, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.