Spritbilist fanget af politihund

Politiet standsede ved 22-tiden i aftes rutinemæssigt en personbil i Bjergmarken i Holbæk.

Bilisten – en 23-årig mand – havde åbenbart dårlig over, at han havde drukket inden kørslen, og løb væk fra bilen.

Han havde dog ikke lige set, at patruljevognen også indeholdt hunde. En hund blev sendt efter den flygtende bilis, som blev stoppet ikke langt fra bilen – uden at være blevet bidt.

Den 23-årige fik udtaget en blodprøve af en læge og han må nu afvente resultatet af undersøgelsen for alkohol, før politiet tager stilling til sagens afgørelse.

I bilen var også en 20-årig mand fra Jyderup. Han blev så ophidset over politiets arbejde, at han blev anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han vil senere få et bødeforelæg som afslutning på sagen.

Skriv et svar