28. marts 2024

Gå aldrig tilbage til en fuser – det har været et vigtigt råd i fyrværkerikampagner i årevis, men det råd fulgte en 18-årig mand ikke nytårsaften.

14 minutter inde i 2012 fik politiet via alarm 112 melding om, at et fyrværkeribatteri var eksploderet op i ansigtet på en person på Kalundborgvej i Holbæk.

Ved politiet nærmere undersøgelse af sagen viste det sig, at en 18-årig mand fra Regstrup havde antændt et lovligt fyrværkeribatteri. Da batteriet ikke gik i gang som forventet, gik den 18-årige tilbage til hvad han troede var en fuser og stak hovedet ind over batteriet. Det var imidlertid ikke en fuser og batteriet gik i gang, og den unge mand blev ramt i ansigtet.
Den 18-årige slap, ifølge politiet, med overfladiske skrammer.