28. marts 2024

Lægerne i Lægehuset i Regstrup, vil gerne have et nyt lægehus.

Det nye lægehus skal placeres på grunden ved siden af Dagli’Brugsen på Nørupvej. Derfor har man sendt en ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan, så byggeriet kan blive en realitet.

Holbæk Kommunes Økonomiudvalg har prioriteret, at der skal udfærdiges en lokalplan, som skal kunne vedtages næste år. Derfor er der arrangeret informationsmøde, hvor lokalplanprocessen vil blive gennemgået og lægerne vil fortælle om baggrunden for deres ønske om et nyt lægehus og forslag til indretning. Formålet med mødet er også at få forslag til områdets udformning og fremtidige anvendelse inden lokalplanarbejdet begynder.

Mødet afholdes torsadg d. 1. december klokken 19.00 i fællesrummet Rævehulen på Nr. Jernløse Skole (Gl. Afdeling) i forbindelse med Lokalforums møde samme sted.