Næstformand afviser snak om navneskifte

Næstformanden i Nordvest FC undsiger Emrah Tuncer og afviser at man i aften skal snakke om at skifte fodboldklubbens navn.

Emrah Tuncer, der både er medlem af fodboldklubbens bestyrelse og sidder i byrådet for De Radikale sagde onsdag aften i et web-tv indslag til Holbaekonline.dk, at man internt i klubben overvejer om navnet skal skiftets og, så siger han:

– Vi har faktisk bestyrelsesmøde i morgen, hvor vi skal drøfte det her.

Udtalelsen kom efter byrådet havde besluttet at indgå en aftale på 400.000 kroner med klubben, som bl.a. skal være med til at brande Holbæk. I den fobindelse var der et par af byrådsmedlemmerne, som udtrykte ønske om, at klubben skifter navn til noget med “Holbæk”.

Historien om det det mulige navneskifte er efterfølgende blevet citeret på fodboldsitet Bold.dk, hvor debatten har kørt livligt hele dagen.

Afviser det er et punkt
Men i dag afviser næstformand i fodboldklubben Carsten Damgaard ifølge Nordvestnyt.dk at det har været et punkt:

– Det er ikke noget, vi skal drøfte, og det er ikke på dagsordenen. Men det er nok noget der vil blive snakket om, når nu Emrah har sagt det, siger Damgaard til Nordvestnyt.

Hør selv: Emrah Tuncer om den nye sponsoraftale

Skriv et svar