28. marts 2024

Denne unge mand er en af de to efterlyste i forbindelse med et røveri mod Spar købmanden i Mørkøv. Foto: Politiet.

Denne unge mand er en af de to efterlyste i forbindelse med et røveri mod Spar købmanden i Mørkøv. Foto: Politiet.
Midt- og Vestsjællands Politi offentliggør nu billeder af de formodede gerningsmænd til et røveri mod Spar Supermarkedet på Hovedgaden i Mørkøv.

Røveriet fandt sted onsdag d. 26. oktober klokken 05.55.

De to røvere var bevæbnet med køkkenknive og afkrævede indehaveren penge.

Der opstod lidt tumult, hvorefter indehaveren løb væk fra butikken via butiksdøren og gerningsmændene herefter stak af via en lagerdør, uden udbytte.

Gerningsmændene beskrives som: Unge mænd, 16-18 år, 165 – 170 cm høje, mørke i huden, formentlig af anden etnisk oprindelse end dansk. De talte med udenlandsk accent. Påklædning fremgår af billederne.

Midt- og Vestsjællands Politihører gerne fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.