18. april 2024

De to lokale hold i Sjællandsserien var i aktion i weekenden.

Holbæk B&I kunne ikke udnytte hjemmebanefordelen og trække en sejr hjem, da holdet lørdag tog imod Værebro BK på Holbæk Stadion.

Kampen endte med en 1-2 sejr til gæsterne.

Det blev til et pænt uafgjort resultat, da Tuse IF søndag eftermiddag tog turen til Brøndby. Kampen endte 2-2.

Med weekendens resultater ligger Tuse IF på en 9. plads med 14. point i den samlede stilling i Sjællandsserien, mens Holbæk B&I ligger helt i bunden med kun 6 point.Begge hold har spillet 12 kampe.

Sjællandsserien toppes i øjeblikket af Ledøje-Smørum med 26. point, tæt fulgt af FC Lejre med 25 point og Helsinge Fodbold med 24 point.

På lørdag møder Holbæk B&I Værløse, mens Tuse IF samme dag tager imod FC Lejre.