28. marts 2024

Fem unge blev anholdt, da en fødselsdagsfest i Mørkøv lørdag aften udviklede sig til ballade og uro.

En 18-årig mand blev anholdt klokken 23.21 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det fik han en bøde for.

Kort efter midnat blev to 17-årige drenge fra Holbæk anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da de ikke ville rette sig efter politiets besked om at forlade stedet. De to drenge vil begge få en bøde for deres opførsel.

Få minuter senere anholdt politiet en 18-årig mand fra Svinninge og en 18-årig fra Sorø, som heller ikke ville forlade stedet, da de blev bedt om det. De to ungersvende måtte en tur i detentionen. De blev løsladt senere på natten med en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Klokken 01.15 blev en kun 15-årig pige fra Holbæk sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter hun havde stået og råbt og skreget på Solvej i Mørkøv.

Klokken 01.40 sænkede freden sig endelig over Mørkøv og politiet holdt op med at patruljere intens i byen, der flød med knuste flasker og andet affald efter de unge festdeltageres besøg i byen.