28. marts 2024

For første gang er Orø med i det store Spil-Dansk program, der præsenterer koncerter med dansk musik og danske kunstnere over hele landet.

Spil-Dansk dagen finder sted torsdag og på Orø fejres det med præsentationen af en ny Orø-hymne med melodi af Susanne Bram og tekst af Arne Katholm.

Sangen fremføres af Morgendagens Stjerner, der består af børn fra Orø Skoles sangkor, akkompagneret af komponisten.

Det musikalske program består yderligere af sang/stand-up ved dramatikeren og artisten Arne Katholm, et par musikalske intermezzoer og optræden ved børnene fra Orø skoles sangkor, som vil optræde med lidt af det de har lært, under ledelse af deres sanglærer Kirsten Lind og deres gæstelærer Maya.

Arrangementet varer en lille time.

Info:
Spil Dansk på Orø Kro
Dato: Torsdag d. 27. oktober 2011, kl. 19.00
Sted: Hotel Orø Kro, Bygaden 57, Orø, Holbæk
Gratis entré