28. marts 2024

Det var tilsyneladende et ildebefindende, der i går var skyld i et færdselsuheld i Ugerløse.

Ved 11-tiden i går kørte en 21-årig mand fra Espergærde i en varebil ad Sorøvej i Ugerløse. På et tidspunkt trak den 21-åriges bil over i den modsatte vognbane og påkørte en modkørende bil, der blev ført af en 34-årig kvinde fra Holbæk, der måtte undvige ud i rabatten for at minimere uheldet.

Der skete kun ringe skade på begge biler.

Ifølge politiet fik den 21-årige tilsyneladende et ildebefindende. Han blev kørt til undersøgelse på sygehus.